ID Selvudviklingskursus modul 2, 4 dage
Find balancen
Kunsten at bruge dine maskuline og feminine sider til at sætte gang i en dyb personlig udvikling
- Synes du også sommetider, at dit kærlighedsliv kan være lidt af en udfordring?
- Undrer du dig af og til over, at du løber ind i de samme parforholdstemaer og udfordringer igen og igen?
- Kunne du ind imellem godt bruge nogle konkrete redskaber til at løse konflikterne og nedbryde barriererne mellem dig og din kæreste?
- Er der situationer, hvor du godt kunne ønske dig, at du havde lidt bedre fat i enten dine feminine eller maskuline sider?
- Bliver du sommetider forvirret eller frustreret over din kønsrolle?
- Eller oplever du, at du i bredere forstand godt kunne ønske dig en bedre balance mellem dine feminine og maskuline sider?
Så er der en stor chance for, at du vil finde en række svar og løsninger her på dette andet modul af det 1-årige ID selvudviklingskursus.
Uanset om du er single, nyforelsket eller dybt involveret i et fast parforhold, vil de temaer og processer vi arbejder med på dette modul, være både tankevækkende og praktisk anvendelige i dit liv efter kurset.
Modulet handler ikke kun om parforhold, men generelt om balancen mellem vores feminine og maskuline sider, og hvad den betyder for vores relationer og livskvalitet i bredere forstand.
Uanset at du eksempelvis er kvinde, indeholder du både maskuline og feminie kvaliteter og karaktertræk. Og det samme gælder, hvis du er mand. Og du vil muligvis blive overrasket over, hvor stor en betydning, balancen mellem det mandlige og kvindelige har for vores liv, både når det gælder forholdet mellem kønnene i det ydre og for forholdet mellem "den indre mand og kvinde".
På dette 2. kursus modul vil du opdage:
- Hvad det dybest set er, du falder for på det ubevidste plan, når du forelsker dig, og hvad det afslører om både dig, din kønsrolle og din opvækst.
- Hvor størstedelen af dine kærlighedsmæssige længsler og frustrationer i virkeligheden stammer fra, og hvad du kan gøre for i højere grad at få indfriet dine drømme.
- Hvordan du kan stoppe den ubevidste genudspilning af barndommen, som desværre sætter skår i kærligheden og parforholdet hos de fleste af os.
- Hvordan du kan bruge både dine tidligere forelskelser og dine aktuelle parforholdstemaer som en vigtig nøgle til at udvikle hidtil uudnyttede talenter og indre ressourcer.
- Hvad den Schweitziske psykiater Carl Gustav Jung mente med "den indre mand og kvinde", og hvad de betyder for både dit forhold til dit eget og det modsatte køn.
- Hvordan du udvikler hhv. dine feminine og maskuline sider og finder en god balance mellem dem.
- Og hvordan du helt konkret kan bruge kvaliteterne hos både din indre mand og kvinde til at forbedre forholdet til dig selv, til en kæreste og til andre mennesker i det hele taget.
Relevante bøger om selvudvikling og livskunst
Kursus modul 2 - Forslag til inspirerende læsning:
Ole Vadum Dahl: "At vokse sammen - Udvikling og selvudvikling i parforholdet". Borgen 2006.
Neel Fasting: "Et sprog for det kvindelige". Borgen 2006.
Preben Grønkjær: "Fri og afhængig. Om mænds forhold til Selvet og til kvinder". Hovedland 1997.
Emma Jung: "Animus og Anima". Klitrose 1984.
Klik her for at gå videre til beskrivelsen af ID Academy's selvudviklingskursus - modul 3
Eller klik her for at gå tilbage til hovedsiden for det 1-årige ID selvudviklingskursus

